Ego Geo |
|||||
|
|
2006 |
|
|||
|
|
GEO | ||||
|
Pressemeddelelse: oktober 2006
”EGO GEO”-et nyt one man show med Geo
Support: Asmus Brandt
Geo – Danmarks absolut mest uforudsigelige komiker. Eksplosiv, fysisk, banebrydende, 100 % original, surrealistisk, og ikke mindst garant for underholdning i særklasse. Oplev ham i fuld narcissistisk vigør når han med showet ”Ego Geo” leverer varen på de danske klubscener i oktober.
Det var i forbindelse med den nu legendariske teaterturné ”Den Ægte Vare”, at Geo for alvor slog sit navn fast på den danske stand-up scene. Når han nu sætter kursen mod de danske klubscener, bliver det med hans nye one man show ”Ego Geo”, hvori det danske stand-up publikum vil få lejlighed til, at opleve præcis hvor ego Geo kan blive.
Han står alene på scenen, -bor alene, -er single, -er registreret som enkeltmandsfirma, -har kun ét sæde på sin cykel, -ét sæde i sin bil (efter at han rev de to andre ud) og HAN ELSKER DET!
”Showet tager udgangspunkt i, hvorfor komikere vil stå alene på scenen og ikke dele den med andre. Hvordan det er fedt, når det går godt, men også hvorfor det kunne være fedt med nogle at give skylden - når det ikke gør det.”
I showet vil Geo desuden komme ind på hvordan stand–up komikerens livsstil af nogle betragtes som værende fantastisk - og hvordan andre folk, oftest dem med følelser, ser komikeren som afstumpet... og ildelugtende.
Med sig på scenen har Geo stortalentet Asmus Brandt, som siden sin debut i 2003 har henrykket publikum med sin meget underspillede stil og fabelagtige sans for aparte jokes og skarpe punchlines.
Geo har tidligere kunne nydes som den kugleskøre vært i kultprogrammet ”Zulu bingo”. Desuden har han leveret faste indslag til TV2s ”Rundfunk”, ligesom han har været at finde bag skærmen som tekstforfatter på DR2s ”Åndehullet”. P.t. skriver han hver lørdag for Ekstra Bladet bagside, hvor han i en bagsideklumme agerer Danmarks mest besværlige forbruger? I september måned er Geo også aktuel på Bellevue Teatret i forestillingen ”Ordet er Mit” sammen med kollegerne Jacob Tingleff, Omar Marzouk, Tobias Dybvad og Michael Schøt.
Han kan derudover opleves på den aktuelle solo DVD ”Geo's Garage”, samt i DVD udgivelserne ”Den Ægte Vare” og ”Talegaver Til Børn – 10 års jubilæum”. |
|||||
|
|
|||||
| Support: | |||||
|
|
|||||
