Talegaver til Børn 2006 |
|||||
|
|
2006 |
|
Aarhus, Musikhuset |
|
|
|
|
Brian Mørk , Carsten Bang , Carsten Eskelund , Dan Andersen , Frank Hvam , GEO , Jacob Tingleff , Michael Schøt , Mick Øgendahl , Omar Marzouk , Thomas Hartmann , Thomas Wivel , Tobias Dybvad , Povl Carstensen, Martin Veltz | ||||
Talegaver til børn 2006- et velgørenhedsshow til støtte for UNICEF
For 14. år i træk vil den danske elite inden for stand-up begejstre med et comedyshow i særklasse, når ”Talegaver til børn” igen løber af stabelen i Musikhuset i Århus den 28. december, og i Falconer Salen i København den 30. december 2006. Traditionen tro møder komikerne talstærkt op og giver deres bidrag til et show, der ikke kun underholder, men også støtter UNICEF og organisationens velgørenhedsarbejde for børn i den tredje verden.
Det bliver Anders Fjelsted og Sebastian Dorset, der hopper i værtshabitterne og påtager sig opgaven som showets konferencierer, og de siger dermed også ja til at holde styr på resten af den kreative og talentfulde comedy-trup. Det bliver en opgave, der kræver sin mand, så Anders og Sebastian er allerede gået i skarp træning:
"Jeg glæder mig enormt meget til at være vært på Talegaver. Det er jo et privilegium at kunne støtte en god sag, samtidig med at man laver noget man godt kan lide! Talegaver er simpelthen årets højdepunkt og en alle tiders undskyldning for at slippe for kedelige julefrokoster med familien i dagene mellem jul og nytår", siger Anders Fjelsted.
Anders Fjelsted besidder en rutine, underspillet charme og skudsikker stil, der nok skal få publikum til at føle sig underholdt og i godt selskab. Han har optrådt som vært for ”DM i stand-up”, og selv medvirket i ”Talegaver til børn”, og mange vil desuden kende Anders fra radio og TV, hvor han bl.a. har udfoldet sit komiske talent i ”Stand-up.dk” og som vært i ”DM i stand-up” på TV 2 Zulu.
Med sin deltagelse i ”Fem på Flugt”, ”Talegaver til børn”, ”Stand-up.dk”og ”Zulu Rocks” har Anders’ bedre halvdel Sebastian Dorset markeret sig som den kloge og lune komiker, der med sin tilbagelænede og nærmest hyggelige stil altid får gang i lattermusklerne. Sebastian har desuden udnyttet sit talent som idégenerator og manuskriptforfatter på en lang række komik- og satire programmer. Udover at skulle være vært på dette års ”Talegaver til børn” er Sebastian i forvejen også ambassadør for UNICEF.
Hvilke komikere, de to værter byder velkommen på scenen i denne ombæring af ”Talegaver til børn”, forbliver en hemmelighed endnu. Den endelige liste over de optrædende offentliggøres senere på året. Men ifølge Anders og Sebastian kan publikum godt begynde at glæde sig: ”Det bliver top dollar, som de unge siger!”
Pressemeddelelse: 2. oktober 2006 |
|||||
|
|
|||||
