InfoMette Frobenius
Født: 1969 i København
Du kender hende fra: "Stand-up.dk" på TV2 Zulu, "Relax" på P4 og "To Fag Frem"
Mette kan finde på at snakke om: Alt andet end brydning
Det vidste du ikke om hende: Har både dykkercertifikat og og motorcykelkørekort
Kort om Mette Frobenius: Multitalent! Sådan tænker man uvægerligt om Mette Frobenius, når man opdager alt det, hun render og laver. Hun er en travl konferencier, uddannet erhvervsjurist, skribent på flere magasiner, politisk kommentator, virksomhedsinspirator, domsmand – og populær stand-up-komiker. Og når man oplever hende på en scene, kan man godt se, at hun gør effektivt brug af sin brede og lange erfaring. Det er god humor, det er begavet – og så er det forfriskende modent i en branche, der nogle gange går efter de lavere fællesnævnere (læs: mandlige kønsorganer). Mette Frobenius har de senere år deltaget i forskellige shows med andre af dansk stand-ups største navne. Du kan læse mere om Mette Frobenius efterhånden lange karriere inden for stand-up HER! Pressetekst
En morsom erhvervsjurist
Veloplagt konferencier
Politisk Førstehjælp Fra A til Ø på under en time - satirisk indblik i en valgkamp. Hvad er floskler og hvad er fakta? Med vanligt satirisk blik guider den erfarne stand-up komiker og erhvervsjurist Mette Frobenius alle gennem en valgkamp. I disse blok-politiske dage, bliver det efterhånden sværere og sværere at skelne venstre fra højre, ikke bare i folketinget men også i de mange byråd. Alle partier lover - i munden på hinanden - bedst mulige folkeskoler, fantastiske forhold for ældre - og en borgerservice der ikke er til at sætte en finger på. Står kommunalvalget står for døren, bliver borgmesterkæderne pudsede, der er stoledans i døgndrift i kommunernes byrådslokaler, og spørgsmålene er mange: Hvorfor giver Venstre op i de 4 største byer før tid? Er Frank Jensen overhovedet en ægte Københavner? Hvad laver de i Regionsrådene - andet end at skændes om sygehusene? Er der overhovedet nogen der har hørt om "Videncenter for Jordforurening"? og er det rigtigt, at der i 2009 var opstillingsberettigede, der ikke kunne Googles. Med andre ord - en hurtig og effektiv indføring i partier, meninger og holdninger. Med et utal af eksempler fra den virkelige verdens valgkamp slår hun hårdt ned på varm luft, fedtet valgflæsk og lunken politisk sovs. I en underholdende "Tour de dårlige hjemmesider og kiksede pressefotos" krydret med gode råd, sjove betragtninger, fakta og skarpe valg-analyser, klæder Mette Frobenius alle på til valgboksen ved at skille de værste melboller fra den kommunalpolitiske fiskesuppe. Puds brillerne, tør øjnene og gør klar til afgang. For her kommer et anderledes, satirisk - og ikke mindst underholdende - indlæg, i en valgkamp der ellers synes lidt for...beige. Praktisk: Varighed ca. 45 minutter. Mulighed for spørgsmål/debat bagefter... Shows MetteDu kender hende fra...
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
