❤❤❤❤Politiken ✭✭✭✭Berlingske ✭✭✭✭JP
Lige fra Horsens og Herning Folkeblade til Politiken, Berlingske og JP er der stor enighed om, at Linda P imponerer med de nye sider, hun viser af sit komiske talent. Linda P går i øjeblikket sejrsgang landet rundt med sit nye show ”Linda P – og MIG”, der høster gode anmeldelser i både den lokale og nationale presse. ”Linda P – ingen andre” Efter premieren i Horsens kvitterede Horsens Folkeblad med overskriften ”Linda P – ingen andre” og slår i anmeldelsen fast, at ”Linda P leverede et yderst morsomt og personligt show”. ”Mere end almindeligt morsom” Det er den nationale presse for så vidt enige i. Politikens Henrik Palle kalder blandt andet Linda ” mere end almindeligt morsom” med hendes ” eminent sjove iagttagelser”. Mens JPs Henrik Lyding disker op med superlativer som ” mesterligt gennemført” og mener, at ” Hun er sjovt og sympatisk selskab med masser af gode grin som resultat”. ”Skarpt eksekveret” Berlingske bakker op med beskrivelsen ”skarpt eksekveret og vidner om en standup-komiker, der faktisk er blevet en mere end habil skuespiller” mens de slutter af med bedømmelsen ” Man er i virkelig godt selskab med Linda P”. Landet rundt og tilbage til København Linda P kan opleves rundt i landet frem til og med 28. januar 2012. For de mange, der ikke fik billetter til de to shows i Tivolis Koncertsal er der håb endnu, for Linda P er tilbage i Tivoli 21. januar, hvor showet optages til tv. Billetter kan købe på billetlugen.dk. |