Simon Talbot høster anmelderroser for sit første one man show ”Damp”
”Aldeles unikt, stort talent” skriver Politiken og gi´r ❤❤❤❤
Ikke nok med at Simon Talbot optræder for udsolgte sale og tager publikum med storm. Også anmelder Henrik Palle fra Politiken giver ham flotte ord med på vejen.
” Han har ganske enkelt alt, hvad der skal til: timing, charme, skuespiltalent, sprogligt gehør og mod til at sætte sig selv på spil”, lægger Henrik Palle ud og fortsætter: ”Håndværksmæssigt er han allerede en garvet prof, der tør holde sit publikum på pinebænken, inden han trækker i snoren og udløser latteren.”
Sådan!
Er du en af de mange, der ikke fik billetter til ”Damp”, kan du glæde dig til november måned, hvor showet udkommer på dvd og VOD med masser af ekstramateriale.