InfoTobias Dybvad
Født:
1981 i København
Du kender ham fra: "Ordet er mit" på Bellevue Teatret, “Tjenesten” på P3 og DR2, “Big Time Paranoia” comedy tour med Jan Gintberg og "Livet i nødsporet" en tour med Christian Fuhlendorff i foråret 2011 der kunne opleves som dokumentarfilm under Zulu Comedy Festival 2011 og som tv-serie på TV2 Zulu i efteråret 2011. Begge versioner er nu ude i en eksklusiv dvd-boks.
Det vidste du ikke om ham: Har optrådt for Arbejdsdirektoratet
Kort om Tobias Dybvad: Tobias Dybvad er en af tidens mest eksponerede komikere, der har opbygget en solid fanskare, bliver rost af anmelderne for sit talent som komiker og – apropos - fik tildelt ”Läkerol-prisen” som årets talent ved Zulu Comedy Galla 2011.
Tobias Dybvad ”har noget nær absolut gehør med hensyn til aflevering af punchlines”, påpeger Politiken, og det er dette talent kombineret med et ”gennemført sympatisk” væsen der har gjort ham til en af landets eftertragtede komikere. Han formår som få at udfordre genren og vælger aldrig de lette løsninger. Det gør mødet med Tobias Dybvad til en forrygende sjov og udfordrende oplevelse, hvor intet er helligt. PressetekstOrdet er Tobias' Gennem de senere år har Tobias været meget aktiv som en fast del af FBI's comedy tour. I 2005 kunne han opleves i “Stand-up.dk” på TV2 Zulu. Samme år og også i 2006 var han med i "Talegaver til børn" til fordel for UNICEF. Året efter gentog Tobias succesen, da han deltog i ”Talegaver til børn – 15 års jubilæum”. Samme show er udgivet på dvd i et begrænset antal. Tobias har været en del af det populære satirehold "Tjenesten på P3" og står bag uforglemmelige musiknumre som Anders Foghs "Minimalstat" og ”Ingen diskussion”. Sidstnævnte Fogh-rap leverede Tobias i en live udgave, da han optrådte til P3 guld.
I 2006 optrådte Tobias sammen med Geo, Omar Marzouk, Michael Schøt og Jacob Tingleff under instruktion af Alexander Kølpin i comedy-teateropsætningen “Ordet er mit” på Bellevue Teatret.
Tobias kunne også opleves som support til Jacob Tingleffs show “Pyt med skjorten”. I 2007 var Tobias med som gæsteopvarmer på Jan Gintbergs “Big Time Paranoia” turné hvor han optrådte på landets største kulturhuse og teatre med stor succes. Tobias kan også opleves på dvd'en "Big Time Paranoia"
I 2007 kunne Tobias opleves som bl.a. Anders Fogh, David Owe, Naser Khader og den ene af Nik & Jay i to sæsoner af ”Tjenesten” på DR2.
I foråret 2009 turnerede han landet tyndt med det anmelderroste show ”De Udvalgte”, der også havde Brian Mørk, Christian Fuhlendorff, Michael Schøt og Anders Fjelsted på plakaten. Showet udkom senere samme år som dvd.
Når han ikke er på skærmen, er han en flittigt anvendt tekstforfatter. Det har bl.a. programmet ”Mørk & Jul" og tv-serien “Kristian” nydt godt af.
I 2010 kunne Tobias bl.a. opleves på P3, som en del af satire-musikerkollektivet "Rævesovsen" samt i showet “Jacob Tingleff & gæster live fra Vega” under Zulu Comedy Festival.
I 2011 kunne Tobias Dybvad blandt andet opleves i roadmovie-konceptet "Livet i nødsporet", en tour sammen med Christian Fuhlendorff, der blev vist som dokumentarfilm og -serie på henholdsvis det store lærred og i tv i efteråret 2011.
Tobias Dybvad modtog meget velfortjent läkerol-prisen som "årets talent" ved Zulu Comedy Galla 2011. Shows TobiasDu kender ham fra...
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
