FBI.dk

Ingen Flash player tilgængeligt!

Ingen Flash player tilgængeligt!

Comedy kalender
Maj 2012 Juni - 2012
Ma Ti On To Fr
Uge 18   1 2 3 4 5 6
Uge 19 7 8 9 10 11 12 13
Uge 20 14 15 16 17 18 19 20
Uge 21 21 22 23 24 25 26 27
Uge 22 28 29 30 31      

Billetter til Comedy Aid i salg fra mandag den 19. september


Billetsalget til årets sjoveste velgørenhedsshow Comedy Aid fra 19. september

I år i Sønderborg, Aarhus og København

Kræftens Bekæmpelse og FBI samarbejder igen i år om at samle penge ind til børn og unge med kræft tæt inde på livet med velgørenhedsshowet Comedy Aid, der kan opleves i Sønderborg, Aarhus og København mellem jul og nytår.

 

Sidste års Comedy Aid var totalt udsolgt og indbragte et overskud på 1,6 millioner kroner, der ubeskåret er gået til at skabe bedre forhold for børn og unge, der bliver ramt af kræft, uanset om det er på egen krop eller i den nærmeste familie.

 

Oplysning, forskning og bedre behandling

Pengene bruges blandt andet til forebyggende oplysningskampagner, forskning i en bedre og mere skånsom behandling af kræftramte børn eller til at give børn, der har kræft tæt inde på livet, muligheden for at komme i en sorggruppe og bearbejde det virvar af tanker og følelser, de bærer rundt på.

 

"De seneste to år har Kræftens Bekæmpelse, 16.000 tilskuere og et stort antal TV-seere på TV2 haft den fornøjelse at opleve 20 af Danmarks bedste stand-up’ere mellem jul og nytår. Alle stand-up’ere har optrådt gratis til fordel for kampen mod kræft. Det er vi meget taknemlige for”, fortæller Leif Vestergaard Pedersen, direktør for Kræftens Bekæmpelse, og fortsætter: "Som en privat forening er Kræftens Bekæmpelse helt afhængig af bidrag fra private og erhvervslivet. Derfor har et samarbejde som det med Funny Business Inc. (FBI) meget stor betydning for vores fortsatte arbejde i kampen mod kræft."

 

Carsten Bang og Geo årets værter

Årets værter bliver Carsten Bang og Geo, der i løbet af showet præsenterer en stribe af tidens store komikere på scenen. Carsten Bang og Geo kendes fra en lang række stand-up og tv-sammenhænge. Carsten Bang medvirker blandt andet i TV2 Zulus underholdningssucces ”Vild med Comedy” ligesom han op til Comedy Aid kan opleves rundt i landet i sit nye one man show ”Plukker kameler”. Geo har inden for de seneste år blandt andet kunnet opleves i TV2 Zulus serier ”Hvor fanden er Herning”, ”Zulu Gumball”, ”Tung Metal”, ”Stand-up.dk, sæson 7” og kan flere morgener om ugen opleves som vært på Radio ANR.

 

Comedy Aid i Sønderborg, Aarhus og København

Comedy Aid afholdes i år for første gang i Sønderjylland, nærmere bestemt i Alsion, Sønderborg den 27. december kl. 20 samt traditionen tro i Musikhuset Aarhus den 28. december kl. 15 og kl. 20 og i Falconer Salen, København den 30. december kl. 15 og kl. 20.

 

Komikere stiller gratis op

Det er 19. år i træk, at FBI, Funny Business Inc., arrangerer et velgørenhedsshow af denne størrelse, på tredje år under titlen Comedy Aid i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. ”Alt for mange af os bliver på et tidspunkt i livet berørt af kræft, enten på egen krop, som pårørende eller vi lever med frygten for, at det kan ske… Det betyder derfor meget for os at vi i samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse kan være med til at indsamle midler, der kan hjælpe til øget forskning og en bedre tilværelse for dem, der bliver ramt. Og så er vi er glade for, at så mange af vores komikere hvert år mellem jul og nytår gratis stiller op for at samle penge ind til så vigtig en sag”, fortæller Peter Alan Wheatley, direktør for FBI. ”Latter er en rigtig god måde at afslutte det gamle og begynde et nyt år på”, supplerer Leif Vestergaard Pedersen.

 

Billetter i salg fra 19. september

Billetter kan købes fra mandag d. 19/9 – til shows i Sønderborg og København på www.billetnet.dk, til shows i Aarhus på billetlugen.dk. Showet vises desuden på TV 2 Zulu den 1. januar 2012.

 
eZ Publish™ copyright © 1999-2012 eZ Systems AS