Brian Mørk

Book Brian Mørk  til dit helt eget stand-up arrangement, ved at trykke på vores orange bookingknap i venstre side, og udfyld derefter vores bookingformular. Så sørger vi for at vende tilbage med svar på din bookingforespørgsel på Brian Mørk.

Du kender ham fra:

”Mørk & Jul”, ”Brian Mørk Show”, ”Talegaver til Børn”, “Stand-up.dk”, TV3s ”Parlamentet”, TV2 Zulus “Zulu Late Night”, hans anmelderroste one-man show "MØRK" samt som stærk og overbevisende vært for Comedy Aid 2015.

Brian kan finde på at snakke om:

Oldtiden, moral, kærester og seriemord – ikke at de to sidstnævnte har noget med hinanden at gøre.

Det vidste du ikke om ham:

Han var i 2001 underbetalt gaffer på spillefilmen ”Flyvende farmor”.

Kort om Brian Mørk:

Identisk med sit efternavn, har Brian Mørk en sort satirisk tilgang til livet. Han er oftest selv genstand for sin barske, men befriende humor – og hans vanvid og syn på sagerne har ført ham vidt omkring.

Som stand-up komiker er Mørk kendt for sin cool og tilbagelænede stil. Han har desuden skrevet materiale til så forskellige genrer som børne-tv, historierne om flodhesten Dolph og Zulu Awards. I 2010 præsenterede Brian Mørk sit første one-man show “MØRK”, der bød på skarp, men velklædt satire i koncentreret storform. Både Jyllands-Posten og Politiken gav showet flotte ord med på vejen: "begavet og underholdende”, "Mørk er en glimrende tekniker” og “hans evne til at reagere på input fra salen bestemt ikke fejler noget”.

Brian Mørk kunne i august 2014 opleves sammen med Lasse Rimmer på Comedy ZOO on Tour og på Comedy Zoo Århus med showet “Rimmer og Mørk redder verden”. En kæmpe succes, som de måtte gentage i 2015!

Brian Mørk var i april 2016 på Comedy ZOO on Tour sammen med en håndfuld skarpe komikere i en live oplevelse af det populære koncept Brian Mørk Show, der også kan opleves som podcast på ITunes, hvor det får fem stjerner af lytterne.