Jonatan Spang

Book Jonatan Spang  til dit helt eget stand-up arrangement, ved at trykke på vores orange bookingknap i venstre side, og udfyld derefter vores bookingformular. Så sørger vi for at vende tilbage med svar på din bookingforespørgsel på Jonatan Spang.

Du kender ham fra:

Hans one man shows “Damer”, “Familie” og "Jonatan Spangs Bryllup" samt det politiske satireshow “Spark i løgsuppen” med Mikael Wulff. Men også fra forestillinger som "Kjeld og Dirch" på Nørrebro Teater samt film som "Alle for én", "Alle for to", "Alle for tre", “Fidibus”, "Over kanten" og "Talenttyven", der også var hans debut som spillefilmsinstruktør. I 2015 tv-serien Lillemand på TV2 Zulu samt hans seneste one man show, "Jonatan Spangs Danmark", som han netop er blevet tildelt prisen Årets komiker for ved Zulu Comedy Galla 2016.

Jonatan kan finde på at snakke om:

Familie, damer, sex og politik.

Det vidste du ikke om ham:

Ikke ret meget. Han er temmelig åbenmundet.

Kort om Jonatan Spang:

Jonatan er speciel i stand-up-sammenhæng, da han er Danmarks eneste skuespilleruddannede stand-upper. Han tog sin afgang fra skuespillerskolen ved Århus Teater i 2003 og modtog i 2005 Reumerts talentpris. Når Jonatan står på stand-up-scenen trækker han i vid udstrækning på sine evner som skuespiller. Hans udstråling og talent er overbevisende, og kun få kan matche ham på en stand-up-scene. Han har siden sin debut charmeret publikum med en energi, et komisk format og en sceneoptræden, der altid imponerer og ikke mindst underholder.

Jonatan Kan løbende følges i talkshowet "Tæt på sandheden" på DR2. Og så er han netop blevet tildelt prisen Årets komiker ved Zulu Comedy Galla 2016 for sit anmelderroste one-man show "Jonatan Spangs Danmark".