Martin Høgsted

Book Martin Høgsted til dit helt eget stand-up arrangement, ved at trykke på vores orange bookingknap i venstre side, og udfyld derefter vores bookingformular. Så sørger vi for at vende tilbage med svar på din bookingforespørgsel på Martin Høgsted.

Du kender ham fra:

"DM i stand-up" 2008 (som han vandt), "Stand-up.dk" 2009, “Ups! Det er live” og "Danish Dynamite" – alle på TV2 Zulu, samt fra Selskabet hver lørdag formiddag på DR P3.

Martin kan finde på at snakke om:

Alt hvad der kan rumme noget morsomt – for eksempel remoulade, Afrika og boksere.

Det vidste du ikke om ham:

Han har en bachelorgrad i filosofi og boede efter sit studie et halvt år i Uganda. Og så tænder han på svenskere ...

Kort om Martin Høgsted:

Martin mener, at man som komiker skal være sjov, som når man er sammen med sine venner. Hvilket både indebærer, at der ikke er grænser for, hvad han snakker om, og at folk samtidig hygger sig og slapper af i hans selskab. Han bruger i høj grad sin krop til at understrege pointer, hvilket bestemt ikke gør ham mindre skæg. Martin har opnået stor popularitet – og en enorm fanskare på Facebook – med sine værtsroller i TV2 Zulus “Ups! Det er live” og "Danish Dynamite", som han forøvrigt – sammen med sin makker Magnus Millang – blev tildelt prisen "Årets komiker" for ved Zulu Comedy Galla 2014. Og apropos prisuddelinger var Martin selv vært for Zulu Awards 2015. Martin kan hver lørdag formiddag høres på P3 i programmet Selskabet, hvor han sammen med Anders Grau beriger lytterne med egne observationer og satiriske refleksioner over livet omkring dem.

Martin Høgsted var sammen med Anders Grau værter for Comedy Aid 2016