• FAQ
  • Bliv komiker
  • Lej Comedy ZOO
  • Om Comedy ZOO

FAQ

Gælder aldersgrænsen på 15 år også ifølge med voksne? - Ja. Vi laver aldrig undtagelser. Det sker for at sikre det bedst mulige show for både publikum og komiker. Medbring altid ID – vi afviser, hvis vi bedømmer at personer er for unge. - Det gælder også når man kommer sammen med forældre eller andre voksne.

Kan man få rabat, når vi er et større selskab? - Nej, vil tilbyder ikke rabat.

Vi kommer flere mennesker – kan vi reservere bord? - Hele gulvet på Comedy ZOO er unummererede pladser og efter ”først-til-mølle” princippet. Der er siddeplads til alle og man sider ved små cafeborde. Vi anbefaler at man kommer i god tid og vores personale er behjælpelige på aftenen med at finde samlede pladser til jer. - Nej, det er ikke nødvendigt. Hvis I er 6 eller flere der har købt billetter samlet sørger vi for at i kan sidde sammen, bare i kommer i god tid, og absolut senest 15 minutter inden forestillingen starter. - Hvis I kommer fra Dinner & Show, så er der automatisk reserveret bord til jeres selskab.

Kan vi samlet betale en regning i baren? - Man kan købe drinksbilletter eller I kan lave en aftale om en samlet regning med personalet den pågældende aften.

Vi kommer en større gruppe til Open Mike – kan vi reservere/købe billetter på forhånd? - Nej, vi tilbyder KUN dørsalg ved vores Open Mike arrangementer og man kan ikke reservere på forhånd. Vi anbefaler, at I møder op i god tid (kl. 19). Mandage er normalt mindre besøgte end onsdage.

Kan i sige hvem der er på til Open Mike? - Nej – line-up'et kendes ikke før på dagen og offentliggøres ikke. Det kan være alt lige fra forholdsvis nye til de gode gamle der øver materiale til deres næste one-man-show. En lykkepose af Comedy ☺

Vi holder polterabend, kan komikeren sige noget sjovt/grille brud/brudgom? - Nej - desværre tager vi ikke imod forespørgsler. Vi lader det altid være op til komikerne selv hvad de taler om. Hvis situationen opstår naturligt på aftenen, er det muligt at de tager det op – men så vil det være spontant.

Kan jeg få refunderet mine billetter? - Der er desværre ikke returret på vores billetter. Hvis billetterne er til en forestilling rimelig tid ude i fremtiden (så vi har mulighed for at sælge dem igen) så tilbyder vi at ombytte dem til en anden forestilling. Send mail med info til Ditte Vilsgaard: dv@fbi.dk

Jeg blev forhindret i at møde op – kan jeg få mine penge retur? - Nej, desværre.

Programændringer - I har ændret i programmet så den komiker jeg ville se ikke kommer, må jeg få mine penge retur? Nej, vi forbeholder os retten til programændringer. Billetter til Comedy ZOO er til en klub-aften med to til fire komikere, og ikke til den enkelte komiker som sådan. Vi garanterer kvalitets comedy hver gang, uanset hvem der står på scenen.

Hvordan indløser jeg mit gavekort? - Gavekort fra Gavekortet.dk indløses ved at ringe til FBI mindst 4 dage i forvejen og reservere billetter. Gavekortet medbringes til Comedy ZOO på dagen og eventuel difference betales eller udbetales i døren. Ankomst senest 15 min før showstart. Vi skal bruge:

  • Navn
  • Antal personer
  • Beløb på gavekortet
  • Gavekort kode (starter med LGK eller er 10 cifre som står nederst i venstre hjørne på gavekortet)

- Gavekort fra billetlugen skal indløses via billetlugen.dk (kendetegn er et billede fra Comedy ZOO med alle komikere på)

  • Du skal bruge en PIN-kode, som du har fået da du modtog gavekortet. Hvis du ikke har din PIN eller har problemer med gavekortet, skal du rette henvendelse til billetlugen på 7026-3267.

Hvad koster billetterne? - Open Mike mandag = 65 kr. - Open Mike onsdag = 85 kr. - Klubaften = ca. 120-160 kr. (afhængigt af dag og line-up)

Hvornår åbner dørene? - Dørene (og baren) åbner en time før showstart ved shows kl. 19 og 20 - Ved showstart kl. 22:15, åbner dørene kl. 21:45.

Skal jeg lægge min jakke og taske i garderoben? - Ja, vores garderobe er obligatorisk, men gratis. Jakker og tasker der ikke kan være i skødet hele aftenen skal afleveres i garderoben. Brandtilsynet tillader ikke ”løse effekter” i lokalet, og vi efterlever brandtilsynets krav.

Glemte sager! - Skriv en mail til Comedy ZOO bestyrer , Ditte Vilsgaard: dv@fbi.dk, med beskrivelse og dato hvor genstanden er glemt, så undersøger vi og giver besked hurtigst muligt.

X

Bliv Komiker

WANNA BE A COMEDIAN? Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at få en stuvende fuld comedy klub til at eksplodere af grin ... af dine jokes! Men det kræver forberedelse! Hvis du har en ambition om at blive stand-up komiker, har vi Open Mike på den legendariske scene Comedy ZOO i København. Der kommer dog ingen debutanter på scenen, så vi opfordrer alle til at være kreative og initiativrige i startfasen. Optræd ved Tante Birthes 60 års fødselsdag, eller naboens konfirmation. Find et publikum, hvor du kan afprøve de tekster, du har skrevet. Derefter kan du opsøge en af de små scener, der efterhånden findes i alle store byer. I Århus kan du finde en oversigt over open mikes og andre stand-up arrangementer på facebook-siden stand-up Comedy Århus. Et par råd https://www.facebook.com/standupcomedyaarhus?fref=ts Optræd med max. 5 minutter i starten, og udvid først, når materialet sidder fuldstændig i skabet. Optag dig selv, se dit show igennem og få andres input. Når du har fået erfaring fra de mindre scener og kommer med en anbefaling fra en etableret komiker, kan du komme i betragtning på Comedy ZOO, hvor du kommer til at præstere foran Danmarks bedste og mest kritiske publikum.

X

Lej Comedy ZOO

Comedy ZOO har forestillinger seks aftener om ugen! Men i dagtimerne er vi altid friske på at lave noget spas. Skal du have et sjovt kick-off, et morsomt fyraftensmøde, en anderledes konference eller den skæve kundepræsentation, står vi klar med både lokalet og de bedste komikere til at underholde jer. Vi kan sammen med samarbejdende restauranter lave den helt store dag med underholdning, mad og god vin, eller vi kan sørge for sandwich, sodavand og sjov fra scenen. Det meste er muligt, og vi laver alle aftaler i samarbejde med jer, da I jo bedst ved, hvad der er den rigtige løsning for netop jeres firma. Kontakt vores Comedy ZOO manager Ditte Vilsgaard på dv@fbi.dk for at få mere at vide om hvilke muligheder der er for dig. Eller ring på 3888 1952.

X

Om Comedy ZOO

Comedy ZOOs historie er historien om stand-up i DK. Det begyndte i forrige århundrede. I starten af 1990erne var dansk comedy for de få. På den hyggelige, nu lukkede, DIN's Restaurant, var der en mikroskopisk scene, hvor Casper Christensen, Thomas Wivel og flere fra samme generation fik deres første erfaringer og fans. FBI var initiativtageren til landets første deciderede comedy-club, Comedy ZOO. Vi ønskede at skabe et sted for det voksende comedy-publikum og samtidig tilbyde komikere nogle bedre forhold end dem, de var vant til. Comedy ZOO blev officielt etableret den 9. juni 1993 på Undergrunden i Bolten’s Gård. 23. oktober 1998 flyttede Comedy ZOO til den gamle Delta Bio i København, hvor det fortsat holder til i dag. Comedy ZOO Århus åbnede 12.september 2014 på Filurens scene i Musikhuset. Filuren er et børneteater, og scenen var altid ledig fredag og lørdag aften. Den scene låner vi, og vi laver hver eneste fredag eftermiddag teatersalen om til Comedy ZOO. Vi hænger vores flotte skilte op, gør det hyggeligt med bord og stole og triller baren ind i lokalet. Vi tuner lyd og lys, så i er sikret den bedste comedy-oplvevelse. Vi sørger for at booke de bedste komikere så vi kan levere den samme kvalitet til alle jer i Århus, som vi leverer og har leveret i alle år i København.

X

Comedy ZOO København

FIND OS HER
Knabrostæde 19, 1208 København K.
Find vej til Comedy ZOO København (Google map)

Comedy ZOO Århus

FIND OS HER
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C
Find vej Comedy ZOO Århus (Google map)