- på Youtube

Jacob Taarnhøj

Book Jacob Taarnhøj til dit helt eget stand-up arrangement, ved at trykke på vores orange bookingknap i venstre side, og udfyld derefter vores bookingformular. Så sørger vi for at vende tilbage med svar på din bookingforespørgsel på Jacob Taarnhøj.

Du kender ham fra:

Zulu Comedy Galla 2013 og 2017 - hvor han vandt talentprisen - samt fra Frank Hvams minitour NYT.

Jacob kan finde på at snakke om:

Det danske sprog og dets mange faldgruber. Og så er han en stor sportsfan, der gerne taler om fodbold, cykling, håndbold og hot yoga…

Det vidste du ikke om ham:

Jacob kan betegnes som noget af en jobskank, han har nemlig på trods af sin forholdsvis unge alder allerede arbejdet på ca. 50 forskellige arbejdspladser.

Kort om Jacob Taarnhøj:

Jacob Taarnhøj debuterede med et brag af en succes, da han i 2012 vandt “De Nyeste Nye”, en stand-up konkurrence for helt nye talenter. Siden har hans komiske evner banet vej for optræden ved Zulu Comedy Galla i 2013, på Frank Hvams minitour NYT  samt ved Zulu Comedy Galla 2017, hvor han fik tildelt talentprisen. Ifølge fagjuryen "for sine teknisk sublime sceneshows”. Og det kan man kun give dem ret i, når man ser ham optræde, for han er gennemført sjov.

Jacob Taarnhøj kvalificerede sig samtidig til finalen i DM i stand-up 2017 med et fantastisk sæt, hvor han fortæller om det danske sprogs ulogiske opbygning i og med at det kun lyder korrekt, når det er stavet forkert.

Jacob har i det hele taget en pædagogisk tilgang til sit materiale. Der er med andre ord tale om intelligent humor, som udover at være ustyrlig morsomt vækker stof til eftertanke. For der er noget om snakken.

Jacob Taarnhøj optræder både på dansk og engelsk.