Det får I med Jacob Tingleff:
Jysk nærvær og komisk flyvehøjde i særklasse gør Jacob Tingleff til en af dansk stand-ups mest originale og uforglemmelige stemmer. Med sin varme tilstedeværelse, intelligente humor og uforlignelige evne til at kombinere det personlige med det samtidsrelevante, har Jacob i over tre årtier begejstret publikum over hele landet, fra de største scener til de mest intime klubber. Jacob er lige så skarp, som han er sjov, og tør stille de spørgsmål, vi alle sammen tumler med – og besvare dem på måder, vi ikke glemmer. Hans sproglige elegance og store overblik, kombineret med 30 års sceneerfaring, gør ham desuden til en fremragende konferencier, der kan styre ethvert arrangement sikkert i havn.